| 2004-01-09 kl. 14:30:00 - 2004-01-09 - ”SVØBSK” - ”SVØBSK”
er navnet på en ny ung og sprudlende folkemusikduo med Maren Halberg, harmonika/sang og Jørgen Dickmeiss, violin/guitar/sang. Begge er udgået fra folkemusiklinien på konservatoriet i Odense. Debut i marts 03 og herefter en del koncerter i Grønland, Danmark og på Island.
Fortrinsvis dansk folkemusik samt originale fortolkninger af gamle skæmte- og folkeviser. Duoen er en spændende fornyelse på den danske folkemusikscene!
|
| 2004-01-05 kl. 00:00:00 - 2004-01-28 - Rikke Doller: ”Kalejdoskop” - 5. januar – 28. januar. Fernisering den 8. januar.
”Kalejdoskop”
Jeg har malet i mange år og har også haft den ære to gange at blive optaget på censurerede udstillinger. Jeg har malet både med akvarel og olie og akryl. Som noget nyt maler jeg med akryl på nylonstof, spændt ud på en træramme og så laver jeg en kant af metal med præget mønster. Det er mest geometriske, kalejdoskopiske mønstre/motiver, hvor farverne og deres indbyrdes harmoni altid er meget vigtig for mig.
Jeg laver også akvareller efter en metode, Nolde brugte, nemlig at sætte tilfældige farveklatter på papiret og gentage med delvise overlapninger, måske vende papiret om og når der er kommet nogle lag, så kommer det spændende: at finde figurer. Af en eller anden grund finder jeg næsten altid ansigter.
|
| 2004-02-06 kl. 14:30:00 - 2004-02-06 - ”Det lille Band” - Fredag 6. februar kl. 14.30-16.30:
”Det lille Band” spiller hygge-musik i alle genrer, og den musikalske rejse bevæger sig gennem utallige landes folkemusik og videre til iørefaldende swing, dejlige viser og danske sange. Duoen består af Jørgen Clausen, violin og mandolin og Erling Sevald, harmonika og guitar, og de gi’r en musikeftermiddag med sprød musik garneret med lune og hjertevarme.
|
| 2004-03-05 kl. 14:30:00 - 2004-03-05 - John Hiatt tribute - ”John Hiatt Tribute”
De velkendte Svendborg musikere Ole Dorf og Kurt Mortensen mødes her i velklingende duet med den amerikanske sangskriver John Hiatt på repertoiret. I stærkt samspil med personlige vokale fortolkninger og indfølt akkompagnement af guitar, violin og mandolin, åbnes op for posen af en række sange fra denne geniale sangskrivers store sangskat.
|
| 2004-02-26 kl. 15:30:00 - 2004-03-24 - Blomsterglæder - ”Blomsterglæder” ved Anne Grete Tofte Weber på Café A´Roma i Tinghusgade fra den 26. februar til den 24. marts.
Anne Grete Tofte Weber har interesseret sig for at male siden sin barndom, men det var først i 1990'erne gjorde hun noget seriøst ved det. Det er siden blevet til kurser på Svendborg Kunstskole i akvarel, akryl, croquis, intuitiv tegning og maleri.
Billederne opstår intuitivt med inspiration fra musik, stemninger og følelser og derefter arbejder Anne Grete med formerne og farverne, til billedet fremstår som en harmonisk enhed.
Billederne er malet på papir og lærred med akryl og oliepastel-kridt. Anne Grete kalder sin udstilling ”Blomsterglæder”: ”Glæden ved at se på, dufte til og røre ved blomster kan være mangfoldig og det er netop det, der har været min inspirations-kilde” fortæller Anne Grete.
Der holdes fernisering på udstillingen torsdag den 26. februar kl. 15.30, hvor alle er velkommen.
|
| 2004-04-02 kl. 14:30:00 - 2004-04-02 - Åben Scene - Fredag 2. april kl. 14.30.
Årets første Åben Scene på Café A’Roma byder bl.a. på oplæsning af digte med Lars Griffenglad, rock-pop orkestret ”Zoloft” og Jonas Hellenstedt og Kristian Eriksen, der spiller blød, selvkomponeret akustisk rock-pop. Tilmelding senest 27. marts |
| 2004-03-25 kl. 15:00:00 - 2004-04-28 - Annelise Aasesdatter: ”På sporet af hjem” - Annelise Aasesdatter 25. marts – 28. april:
”På sporet af hjem, stadig kun på sporet” er en udstilling om processen i midtlivet. Om den erkendelse at vide med sikkerhed, at man er på sporet af sig selv, men endnu kun på sporet. Om erkendelsen af, at livet engang holder op, at også jeg skal dø en dag og at det liv jeg lever og selv syntes er så uendelig betydningsfuldt, sandsynligvis, i den store sammenhæng vil indgå i den grå masse af befolkning gennem tiderne, som værende ganske ubetydeligt. Ganske som de allerflestes liv gør det.
Fernisering den 25. marts
|
| 2004-04-30 kl. 14:30:00 - 2004-04-30 - "Terrazzodrengene" - Fredag 30. april kl. 14.30.
Garvede musikere i ny konstellation! Med inspiration fra bl.a. Benny Goodman, Sven Asmussen, Mills Brothers og Verdensorkestret synger, swinger og jazzer denne nye, hotte trio sig gennem populære musikgenrer. Kom og swing med!
Bjarne Lindenhoff, klarinet, Kurt Mortensen, guitar, violin, Jens Holgersen, kontrabas.
|
| 2004-04-29 kl. 15:00:00 - 2004-05-26 - Per B. Svendsen: ”Opsamlinger” - Per B. Svendsen 29. april – 26. maj
”Opsamlinger”
Håndtegne- og billedmager Per B. Svendsen udstiller opsamlinger fra et langt liv med kreative ind- og udfald. Billederne er stærkt præget af en humoristisk indstilling.
Fernisering den 29. april kl. 15.00.
|
| 2004-06-04 kl. 14:30:00 - 2004-06-04 - ”Kvindfolk” med gæstemusikere - Fredag 4. juni kl. 14.30.
Et dejligt genhør med ”Kvindfolk”, som spiller glad og levende folkemusik/spillemandsmusik hentet fra det traditionelle nordiske repertoire men også med en hel del af Janet Vahl’s melodier, ofte betegnet som musik til hjertet, varm og melodiøs – ægte dansk med blid fynsk accent!
Heidi Knudsen, violin, sang, Janet Vahl, harmonika, violin, Ninna Aasen, kontrabas, violin, hardingfele
|
| 2004-05-27 kl. 15:00:00 - 2004-06-23 - Birgitte Busk: ”Goose Spots” - Birgitte Busk 27. maj – 23. juni
Viser bl.a farverige ”Goose Spots”, som med stor selvironi og humor udtrykker følelser de fleste af os kender og de mere detaljerede portrætter, som er inspireret af nye og gamle monokrome fotos.
Fernisering den 27. maj
|
| 2004-08-06 kl. 14:30:00 - 2004-08-06 - ”Trio SOL” - 2004-07-18 kl. 14.30-16.30
Søster Sanne, Ole Dorf og Lystige Lis inviterer på en charmerende musikalsk rejse med d’damer i front på vokaler og guitar + bas. En forunderlig cocktail – fra Jeppe Aakjær og P.H. til Beatles og Caroline Henderson – jo, det emmer af hygge og nostalgi! |
| 2004-08-20 kl. 13:00:00 - 2004-08-20 - Café A’Roma’s 9-års fødselsdagsfest! - Masser af go’ musik med Zoloft & Co., Det lille Band, Olle & Trolle, Terrazzo, Kaj ”Blues” & Ole Dorf, Xseiding, Jorge Degas & Naja Storebjerg!
Fri entré – gratis kaffe og mundgodt kl. 13-16 – kl. 17.30 serveres Chili con Carne til kr. 35 – fadøl hele dagen kr. 30,-
|
| 2004-06-24 kl. 14:00:00 - 2004-08-25 - Irene Deichmann 24. juni – 25. august 2004 - ”Fabulering”
”Jeg udtrykker mig i mange forskellige materialer, som hver især lægger op til naturalisme eller abstraktion. Men allerhelst holder jeg af at fabulere.”
Irene Deichmann har udstillet siden 1974 og viser billeder i olie, akryl og blandet teknik.
|
| 2004-09-03 kl. 14:30:00 - 2004-09-03 - Sigøjnermusik på Café A’Roma! - Fredag 3. september kan man høre de fantastiske russiske musikere, guitaristen og sangeren Kirill Gedde, der tidligere har gæstet cafeen med stor succes, og violinisten Ilia Skuratocskij. Begge er uddannede musikere fra henholdsvis Skt. Petersborg og Kiev, og i 90’erne bosatte de sig uafhængigt af hinanden i Danmark. De spiller både sammen og hver for sig i mange sammenhænge og denne eftermiddag tager de os med på en uforglemmelig musikalsk rejse med forrygende sigøjnermusik, russisk, tyrkisk og jødisk klezmermusik. samt smukke fortolkninger af russiske folke- og sigøjnersange. Det er musik fuld af livsglæde men også med et stænk af melankoli, og med disse to dygtige musikeres store udstråling og ægte indlevelse er der lagt op til en smuk musikeftermiddag på Café A’Roma. |
| 2004-08-26 kl. 14:00:00 - 2004-09-30 - Hans Lange 26. august – 30. september 2004 - Fernisering 26. juni kl. 14.00
”Katharernes Land”
Hans Lange udstiller akvareller malet i 2002 i det smukke og særprægede Narcassonne-område i Sydfrankrig med Pyrenæerne som ramme.
|
| 2004-10-01 kl. 14:30:00 - 2004-10-01 - ÅBEN SCENE på Café A’Roma! - Fredag 1. oktober kl. 14.30:
Så er det tid til årets sidste ÅBEN SCENE på Café A’Roma. Her kan man høre kendte navne som Merete Odgaard, Ole Dorf og Troels Bernheim samt nye navne som Seija Laursen og Subway med Christian Larsen og Clemens Fischer. Eftermiddagens musik går fra sange fra 60’erne og 70’erne, bl.a. Gnags, Danser med drenge, Beatles, Genesis og Kim Larsen til selvkomponerede, swingende og funky rocksange, men også nogle af de mere stille og eftertænksomme, hvor melodi og tekst fortæller om det nære og vedkommende i hverdagslivet. Kom og få en god musikalsk oplevelse på Café A’Roma.
|
| 2004-09-30 kl. 14:30:00 - 2004-10-27 - Forelsket i grafik - Kunstgrafiker Astrid Mink præsenterer udstillingen ”Kvinde udenfor tid” på Café A´Roma i Tinghusgade
Grafik som håndværk og kunst er nøgleordene for Astrid Mink, som 30. september holder fernisering på sin udstilling ”Kvinde udenfor tid” på Cafe´A´Roma.
Astrid Mink, Tåsinge, er godt nok billedkunstner i vid forstand, men grafikken er hendes altoverskyggende forelskelse.
Grafik er et af de pragtfulde gamle håndværk. Skriftligt var det med Gutenberg den revolutionerende start på informationssamfundet. Billedligt rummer det fuldt ud så mange lag og potentialer, mener Astrid Mink.
Den grafiske streg er i sig selv ren dynamik – utrolig bevægelig, fræk og sensitiv. Et billede er en skinbarlig spejling af kunstneren. Her kan hverken lægges til eller trækkes fra.
I centrum af billedprocessen står den smukke gamle presse – en solid håndværker og dog en uforudsigelig tryllemaskine.
- Idet jeg smører sværte på min plade, bliver jeg en del af historien, af en årtusind gammel håndværkstradition. Når jeg derefter kører den igennem pressen er jeg 100 procent i nuet. Jeg holder vejret, for jeg ved aldrig, hvad der venter mig på den anden side – alt fra total fiasko til succes. Hvert tryk bærer sine helt personlige nuancer. Og disse nuancer er dramaet – kunstnerens kick, forklarer Astrid Mind, der vælger motiver som ”det latente” – måske kunne visionen blive til virkelighed, evnen til at dykke ned – i historien, i urtilstanden, i sindet, i erotikken…,
Udstillingen kan ses til den 27. oktober.
|
| 2004-11-05 kl. 14:30:00 - 2004-11-05 - Musik eftermiddag med Henrik Nybo - Fredag d. 5.11.04 kl. 14.30
Et længe ventet genhør med sangeren og guitaristen Henrik
Nybo. Med inspiration i den amerikanske fingerpickingstil, er hans sange præget af de gode tekster og swingende grooves. Han kan det med at skabe en god stemning og har som altid et godt tag i sit publikum – så der er lagt op til en festlig musikeftermiddag! |
| 2004-10-28 kl. 15:00:00 - 2004-11-24 - Mobiler i klassisk stil... - David Moodie udstiller sine mobiler fra d. 28. oktober til d. 24. november
Fernisering torsdag den 28. oktober kl. 15.00
Mobiler i klassisk stil... nogle af de gode gamle designs, tilføjet lys måske, eller en lille fragt ombord i sæsonens ånd...også en overaskelse eller tre! Glade former, glade budskaber!
|
| 2004-12-03 kl. 14:30:00 - 2004-12-03 - Musik eftermiddag med Det lille Band - Fredag d. 3.12.04 kl. 14.30
Disse to alsidige herrer, Jørgen Clausen, violin, mandolin og Erling Sevald, harmonika, guitar, tager os med på en spændende musikalsk rejse, der bevæger sig gennem mange landes folkemusik og videre til iørefaldende swing, dejlige viser og danske sange – serveret med vanlig lune og glimt i øjet! |
| 2004-11-25 kl. 14:30:00 - 2005-01-07 - Ikoner - og ro til sjælen. - Tove Grünnewald udstiller sine ikoner fra d. 25. november til d. 7. januar
Fernisering torsdag den 25. november kl. 14.30
”Jeg har malet ikoner i flere år, fordi jeg er så betaget af deres skønhed og historie.
Jeg maler helt efter de gamle traditioner, d.v.s. på træplader præpareret med gibs og benlim. Farverne er ægtempera og 24 karats bladguld. Det er en tidskrævende proces, men det er et
arbejde, som giver en dejlig ro i sjælen”.
|
| 2005-02-04 kl. 14:30:00 - 2005-02-04 - ”Baba Blue & The Tone Bones” - ”Baba Blue & The Tone Bones”
Denne eminente trio leverer en intim cocktail fra Baba Blue’s enorme musikalske bagkatalog med bl.a. Robert Johnson, Ry Cooder og Taj Mahal på repertoiret.
Koncerten i Pakhuset sidste sommer gav virkelig lyst til at høre mere, og nu er der så endelig et genhør med denne velspillende, akustiske trio. Baba Blues, vokal og akustisk guitar, Ole Dorf, akustisk bas og Per Vincent, tromme og hi-hat. Det er blues, når det er bedst!
|
| 2005-01-27 kl. 14:30:00 - 2005-02-23 - Collager - Rikke Doller
27. januar – 23. februar
Fernisering torsdag den 23. januar.
Farvestrålende collager som en kombination af maleri og udklip. ”Man kan opnå nogle virkninger i collagen, som ville være umulige at få frem kun ved at male.”
|
| 2005-03-04 kl. 14:30:00 - 2005-03-04 - Åben scene - Årets første Åben Scene!
Der bliver genhør med ”Rømersvej” Band fra Aktivitetshuset i Odense, som bl.a. gi’r go’e, gamle Kim Larsen numre. Henrik I. Larsen, utraditionel ”lydmager” og sangskriver, træder op med egne sange, Frances Fischer, da./am. stand-up, deler ud af bunken af oplevelser og besværligheder med det danske sprog fra de første år i Danmark, og Anders Dall runder eftermiddagen af med bl.a. nogle af legendariske Bob Dylans sange – og ikke mindst sine egne. Der er lagt op til en rigtig hyggelig eftermiddag med god musik og stjerner i svøb!
|
| 2005-02-24 kl. 14:30:00 - 2005-03-23 - Fotoudstilling: Børnehjem i Nepal. - Vibeke Pedersen
24. februar – 23. marts
Fernisering torsdag den 24. februar kl. 14.30
Fotoudstilling: Børnehjem i Nepal.
Danske Vibeke og nepalesiske Kaji’s møde førte til etablering af et børnehjem i Kathmandu for 20 børn, som levede under kummerlige forhold i bjergene.
|
| 2005-04-01 kl. 14:30:00 - 2005-04-01 - Det lille Band - Jørgen Clausen, violin, mandolin, og Erling Sevald, harmonika, er en populær, lokal duo, og de har flere gange gæstet Café A´Roma.
Ved denne café koncert tager de os med på en spændende rejse gennem mange landes folkemusik og videre til iørefaldende swing, dejlige viser og danske sange serveret med vanlig lune og glimt i øjet. |
| 2005-04-01 kl. 14:30:00 - 2005-04-01 - ÅBEN SCENE - Fredag 1. juli kl. 14.30
Fra Aktivitetshuset i Odense kommer Rømersvej Band med bl.a. Kim Larsen numre, Seija Laursen synger en håndfuld af sine egne, poetiske sange, Troels Bernheim & Ole Dorf gi’r everlasting hits af Beatles, Elton John, Sting m.fl., og eftermiddagen rundes af med legendariske Bob Dylan numre med Anders Dall på guitar og mundharpe. |
| 2005-03-31 kl. 14:30:00 - 2005-04-27 - Morten Skov Jensen - Morten Skov Jensen på Café A´Roma.
Fernisering d. 31.03.05 kl. 14.30
Morten har efter 18 års kamp mod meget alvorlig sygdom, nået til en grad af helbredelse som gør, at han nu tør udstille en række af tegninger og malerier fra de sidste 20 år.
Morten er født i 1967, og startede som 6 årig på kreativ lilleskole.
Han har arbejdet koncentreret med kunst lige siden, dog med nødvendige pauser.
Om billederne siger han selv:
”De er meget stærke og meget personlige, og er absolut ikke dekorationskunst. Jeg har koncentreret mig om teknisk mestring af naturalisme, da det altid har fascineret mig”.
Der kan ses eksempler på Mortens kunst på:
www.mortenskovjensen.dk
|
| 2005-05-13 kl. 14:30:00 - 2005-05-13 - Trio SOL - igen! - Da koncerten beklageligvis måttet aflyses i fredags, har Trio Sol lovet at træde op FREDAG D. 13 MAJ.
Vi beklager hvis nogen er gået forgæves.
Med denne herlige trio bestående af Søster Sanne, Lystige Lis og Ole Dorf kan du endnu en gang glæde dig til en eftermiddag, der vil emme af hygge og nostalgi!
En forunderlig cocktail fra Jeppe Aakjær og P.H. til Beatles og Caroline Henderson.
God fornøjelse! |
| 2005-05-24 kl. 19:00:00 - 2005-05-24 - 3400 km. på en sofacykel - Et foredrag om sindslidendes resourcer og muligheder.
Bjørn Rasmussen fra Kultur- og beskæftigelsescenter Café Den Hvide Hest i Horsens cyklede 3400 km til Tjekkiet - på en sofacykel vel at mærke - for på denne måde at skabe ekstra opmærksomhed om aftenens tema.
Nu cykler Bjørn videre på rundtur til alle søstervafeer i Danmark med foredrag og billeder om emnet, turen til Tjekkiet samt fortæller om sin egen arbejdsplads i Café Den Hvide Hest.
Kom og støt op om dette positive og bemærkelsværdige initiativ og få en informativ og hyggelig aften.
Der er gratis adgang.
NB! Husk tilmelding senest onsdag d. 18 maj til Café A´Roma.
|
| 2005-04-28 kl. 15:00:00 - 2005-05-25 - Violeta Pina - Oliemalerier i stærke farver. ”Når jeg maler, føler jeg frihed, glæde og er klar til at udtrykke min sjæl gennem farverne. Jeg bliver transporteret til en anden dimension, en parallel verden, hvor tiden forsvinder og farverne får magt og liv i sig selv.” |
| 2005-06-03 kl. 14:00:00 - 2005-06-03 - Christian Søgaard - Det er altid en stor musikalsk oplevelse at høre harmonikaspilleren Christian Søgaard.
Her kommer han vidt omkring på musikkens verdenshave - fra Grønland til Balkan, Brasilien og Caribien til franske musettevalse og ikke mindst egne spændende kompositioner.
|
| 2005-05-26 kl. 15:00:00 - 2005-06-28 - Helen Røjgaard - Autodidakt akvarelmaler med stor lyst til at udtrykke sig i farver. ”Jeg ledsagede en ven til akvarelkursus og fra den dag har jeg selv malet. Jeg kan ikke lade være.” |
| 2005-07-01 kl. 14:30:00 - 2005-07-01 - ÅBEN SCENE - Fredag 1. juli kl. 14.30
Fra Aktivitetshuset i Odense kommer Rømersvej Band med bl.a. Kim Larsen numre, Seija Laursen synger en håndfuld af sine egne, poetiske sange, Troels Bernheim & Ole Dorf gi’r everlasting hits af Beatles, Elton John, Sting m.fl., og eftermiddagen rundes af med legendariske Bob Dylan numre med Anders Dall på guitar og mundharpe. |
| 2005-07-02 kl. 14:30:00 - 2005-07-02 - Francis Mc Creesh & Kaj ”Blues” - Francis Mc Creesh synger her fra sit store repertoire af kendte irske ballader, smukke kærlighedssange, sange om den irske natur og kultur, og det gør han med en sjælden intensitet og indlevelse og ikke mindst en god portion humor. Irsk når det er bedst!
Kaj ”Blues” har gæstet Café A’Roma flere gange med stor succes og gi’r her endnu en prøve på sit store, alsidige repertoire lige fra egne kompositioner til blues, rock, folk og de mere stille, eftertænksomme sange.
|
| 2005-08-05 kl. 14:30:00 - 2005-08-05 - Francis Mc Creesh og Kaj ”Blues” - Francis Mc Creesh synger her fra sit store repertoire af kendte irske ballader, smukke kærlighedssange, sange om den irske natur og kultur, og det gør han med en sjælden intensitet og indlevelse og ikke mindst en god portion humor. Irsk når det er bedst!
Kaj ”Blues” har gæstet Café A’Roma flere gange med stor succes og gi’r her endnu en prøve på sit store, alsidige repertoire lige fra egne kompositioner til blues, rock, folk og de mere stille, eftertænksomme sange.
|
| 2005-08-19 kl. 12:00:00 - 2005-08-19 - 10 års jubilæum - Kom og vær med til at fejre Café A´Romas 10-års jubilæum fredag d. 19 august fra kl. 12.00 til 22.00.
10 timers musik - fri entré - gratis kaffe og kage mellem 12 og 16 - fadøl hele dagen og vores traditionelle chili con carne kl. ca. 17.30.
Dagen byder også på en lille overraskelse bl.a. med en tale af Elsebeth Jacobsen.
Vel mødt! |
| 2005-09-02 kl. 14:30:00 - 2005-09-02 - Henrik Nybo - Henrik Nybo har i mange år har optrådt på den danske folk- og bluesscene. Han har optrådt over hele landet, på spillesteder, værtshuse og festivaller og leverer en herlig cocktail af folk, ragtime, swing – og mon ikke der også sniger sig et enkelt bluesnummer ind!
Henrik Nybo er inspireret af den amerikanske fingerpickingstil, og de sange han har valgt er præget af gode melodier og swingende grooves. Han har altid et godt tag i sit publikum og kan dét med at skabe en god stemning, så der er lagt op til en rigtig hyggelig musikeftermiddag.
|
| 2005-08-25 kl. 15:00:00 - 2005-09-28 - Olie og akryl - Christa Frederiksen holder torsdag den 25. august fernisering på sin udstilling på Café A´Roma i Tinghusgade. Christa er 38 år og født og bosat på Langeland med sine børn og i gang med en uddannelse som Rudolf Steiner pædagog.
Christa fortæller: -Jeg maler af en simpel grund, jeg kan bare ikke lade være. Malerprocessen er en gave i sig selv. Jeg får en ro og energi. Det er som at blive forenet med mit indre. Jeg lader gerne underbevidstheden komme til udtryk i maleriet.
Jeg går og opholder mig meget i naturen. Jeg føler mig specielt tiltrukket
af stranden, ja, havet og bølgernes brus giver mig en stor ro, fred og glæde.
Det er her, jeg henter inspiration til at male. Et kik på himlen og havets
farvespil. Jeg ser, hvordan landskabet bugter sig i de mange farver, som
indgår i årstiden.
Jeg grunderer gerne mine billeder med akryl og lader det være med til at
bestemme motivet. Derefter bygger jeg det op med olie. Denne lægger jeg på
med spartel, pensel, fingre eller direkte med tuben. Jeg bruger klud og svamp; tager maling af igen, ser hvad der gemmer sig bag. Kan også lægge på i lagvis til jeg syntes, billedet giver mig det, jeg har brug for i det tidsrum.
I udstillingen her ses tydeligt, at spartlen har været brugt. Og det er de
blå og grønne farver fra naturen, der indgår. De figurer, som er i nogle af
malerierne, er inspireret af sten efter en tur ved stranden.
Jeg har i sommer udstillet på Musikhuset i Svendborg som afslutning på Kunstskolen. På VUC Langeland udstiller jeg til sidst i november.
Udstillingen på A´Roma kan ses til 28. september
|
| 2005-10-07 kl. 14:30:00 - 2005-10-07 - "BASSERALLE" - Ole Spillemand Jensen og Lene Riis har skabt deres helt egen stil med en bred vifte af musik og sang indenfor den folkelige genre, som de leverer med smittende humør og masser af lune. Der er noget at lytte til, noget til fællessang, viser, gårdsange, revy, sømandssange, John Mogensen, PH, Kim Larsen, Evert Taube, spillemandsmusik m.m., og i kufferten er der lige fra harmonika, violin og guitar til sav og skeer – og måske mer’! |
| 2005-11-04 kl. 14:30:00 - 2005-11-04 - Åben scene - Årets sidste Åben Scene!
Kom og vær med til en hyggelig cafékoncert! Seija Laursen, Hanne Th. Nørgaard/Birthe Wittendorff og Anett præsenterer alle egne sange, og Merete Odgaard med Ole Dorf på guitar leverer en håndfuld af tidens populære popsange.
|
| 2005-10-27 kl. 15:30:00 - 2005-11-23 - "Farveladen" - Bodil Faber på A´Roma
Torsdag den 27. oktober er der fernisering på en ny udstilling på Café A´Roma i Tinghusgade med titlen Farveladen. Kunstneren er Bodil Faber, Svendborg, der i flere år har arbejdet med mange forskellige kreative ting, bl.a. stof og garn, men som siden 2001 har malet med akryl på såvel papir som lærred. Det er nogle af disse værker, der nu vises for første gang og de er kendetegnet ved både en indholdsmæssig dybde og glade farver. Inspirationen henter Bodil Faber i hverdagen og hun er ikke bange for at lege med materialerne, der omfatter alt fra kaffegrums til sand og hestehår. Udstillingen varer til 23. november.
|
| 2005-12-02 kl. 14:30:00 - 2005-12-02 - ”SVØBSK” på Café A’Roma - Så kan man endnu en gang høre denne sprudlende duo på Café A’Roma!
”Svøbsk” består af Maren Halberg, harmonika, sang og Jørgen Dickmeiss, violin, guitar, sang, og på repertoiret har de traditionel og nutidig folkemusik samt egne kompositioner, ikke mindst fra deres nylig udsendte debut-cd ”Sig mig”.
Musikken er fortrinsvis dansk, men Maren Halberg og Jørgen Dickmeiss er også inspireret og påvirket af musik fra andre kroge af verdenen. Desuden gi’r de originale fortolkninger af gamle danske skæmte- og folkeviser.
”Svøbsk” er et af de hotte navne på den danske folkemusikscene!
|
| 2005-12-16 kl. 14:30:00 - 2005-12-16 - En "julecocktail" - Dorfmund & Wonder Troels - alias Olle & Trolle - servere en julecocktail af god musik m. bla. George Michael, Elvis, Madonna, Genesis, Elton John, Simon & Garfunkel og Beatles.
|
| 2005-11-24 kl. 14:30:00 - 2006-01-25 - Tove Grünnewald "Ikoner" - Vi gentager succesen og viser Tove Grünnewalds smukke ikoner. Ikonerne er kopier malet efter de gamle traditioner, som munkene sad og malede i klostrene en gang. Der vises ikoner fra Rusland……. |
| 2006-02-03 kl. 14:30:00 - 2006-02-03 - CHILI CON CARNE PÅ A´ROMA! - Denne akustiske, medrivende og energifyldte trio fører os til varmere himmelstrøg og leverer en række sange og ballader, som dels er meget rytmiske, følsomme og romantiske, men også med stænk af melankoli - og ikke mindst de romantiske viser om den store, forsmåede kærlighed.. |
| 2006-01-26 kl. 15:00:00 - 2006-02-22 - Marcel ”Fosi” Fässler - Når jeg starter med at male et billede, er det sjældent, at jeg kan forudse, hvor jeg ender henne. Jeg lader mig fascinere af ting i min omverden og ”suger” disse billeder til mig, for senere at indarbejde dem i mine malerier. Ofte dykker jeg ned i en surrealistisk fantasiverden med kraftige farver, fantastiske væsen og landskaber. Måske lidt som ”Alice i eventyrland”....
Fernisering torsdag d. 26. januar kl.15.00 |
| 2006-02-23 kl. 15:00:00 - 2006-02-23 - Anne Hune - Jeg har arbejdet en del med portrætmaleriet, hvor jeg har malet efter fotos. Farverne er stærke og surrealistiske. På udstillingen vil der også være et par naturmalerier også malet efter fotos og holdt mere i naturtro farver. Jeg har også eksperimenteret lidt med det abstrakte. Leget med form og farver.
Fernisering torsdag den 23. februar kl. 15.00 |
| 2006-03-03 kl. 14:30:00 - 2006-03-03 - Åben scene på Café A´Roma - Fredag d. 3 marts vil du kunne opleve fire lokale kunstnere optræde på Café A´romas åbne scene Tinghusgade 35.
Først vil de to kendinge Olle og Trolle (alias Ole Dorf og Troels Bernheim ) lægge ud med sange fra fem årtier, pop og rock og serenader der ligger hjertet nær.
Lars Griffelglad vil fortsætte underholdningen med oplæsning af egne digte, som han kalder livsbølger. Det er en blanding af dybe og sjove tanker. Han finder inspiration i sine omgivelser og er optaget af gensidig respekt mellem mennesker og fred på jorden.
Seija Laursen vil præsentere nogle af hendes egne sange. Hun er inspireret af livet og det der sker omkring hende. Sangene udspringer alle af hemmeligheder, happenings og sider fra hendes dagbog. Alt er sandfærdigt, til at føle på og meget let at sætte sig ind i. En fantastisk blanding af sorg, glæde og sjove indfald og alvor.
Afslutningsvis vil Anders Dall, autodidakt guitarspiller og sanger, fyre den af med en blanding af folk, countryblues samt egne sange.
FRI ENTRÉ.
|
| 2006-03-10 kl. 15:00:00 - 2006-03-29 - Mobiler og portrætter - Uropatruljen er trådt til! En udstiller ved Cafe A’Roma har meldt pludselig afbud, så Moodie har samlet en spændende armefuld af de seneste nye mobiler og cyklet direkte til cafeen med dem.
Marcella har gjort det sammen med nogle af hendes akryl malerier, der bliver så udstillet samtidig. Marcellas nuanceret og stille kompositioner og portrætter fungere som noget fundamental ved siden af de luftige mobiler.
Hos Moodie er der en krydsfiner cyklus i fuld gang. Med disse 5 nye stykker er der tale om nogle meget stram løsninger.(Som Marcella sagde!) Alle udført i forskellige tykkelse finsk birk krydsfiner. De virker meget let sindet, og i forbindelse med skyggevirkninger på væggen, er der opnået en noget anderledes bløde spænding! (Nogle af dem blev viste ved Vester Skerninges Sydfynske Billedmagers udstilling i feb.) Mobilerne er udstillet både i gadevinduet og langs væggen i cafeen. De viser nogle kendt elementer, men er sæt sammen med en mod til at lade være… og hvile i det ganske enkelt.
|
| 2006-04-07 kl. 14:30:00 - 2006-04-07 - RUNE CARLSSON - Café A’Roma er rammen om cafékoncert med den svenske visesanger og troubadour Rune Carlsson. Han er en fremragende fortolker af bl.a. Evert Taube, Bellmann, Fred Åkerström og Cornelis Wreeswijk og har også oversat mange norske sange men også danske, med tekster af bl.a. Thomas Kjellerup, Halfdan Rasmussen m.fl.
Rune Carlsson har slået sig ned på Durön, en ganske lille ø i skærgården ca. 80 km nord for Göteborg med kun 250 mennesker og ingen biler. Rune synger på visefestivaller i hele Skandinavien, og ud over sit store repertoire indenfor svensk visekunst, synger han også sine egne sange, hvoraf en del findes på cd’en ”Sångar från ena kanten” fra 2003. For tiden arbejder Rune Carlsson på sin næste plade, som forventes udgivet til efteråret. Benyt denne enestående mulighed for at høre en meget spændende sanger på Café A’Roma! Fri entré.
|
| 2006-03-30 kl. 14:30:00 - 2006-04-26 - Portrætter - Poul Overmann maler hovedsagelig portrætter og lægger som noget nyt også vægt på budskabet i billedet. Fællesnævneren er det dystre farvevalg og de skæve nuancer. |
| 2006-05-05 kl. 14:30:00 - 2006-05-05 - Kirill Gedde og Ilia Skuratovskij - Et genhør med to fantastiske russiske musikere, guitaristen og sangeren Kirill Gedde og violinisten Ilia Skuratovskij, som tidligere har gæstet cafeen med stor succes. Begge er uddannede musikere fra henholdsvis Skt. Petersborg og Kiev, og i 90’erne bosatte de sig uafhængigt af hinanden i Danmark. De spiller både sammen og hver for sig i mange sammenhænge og ved denne koncert tager de os med på en musikalsk rejse med forrygende sigøjnermusik, russisk, tyrkisk samt ikke mindst jødisk klezmermusik og smukke fortolkninger af russiske folke- og sigøjnersange. Det er musik fuld af livsglæde men også med et stænk af melankoli, og med disse to dygtige musikeres store udstråling og ægte indlevelse er der lagt op til en spændende og inspirerende musikeftermiddag på Café A’Roma. |
| 2006-06-02 kl. 14:30:00 - 2006-06-02 - Åben scene - Spændende og inspirerende musikoplevelser på Café A’Roma’s Åben Scene!
Erling Sevald lægger ud med balkanmusik i skæve taktarter, Anke Plato, fløjter og Jamal El-Imam, congas, spiller middelalder- og renæssancemusik, og Troels Bernheim synger smukke sange og operaarier af Mozart.
|
| 2006-05-24 kl. 15:00:00 - 2006-06-28 - Mellem fødsel og død - Uls Schwabe er en utraditionel tekstilkunstner. Tag med på rejse ind i hendes fabulerende univers på Cafe´A`Roma fra den 24 maj til den 28.juni 2006
Ud af materialernes mangeartede strukturer skaber tekstilkunstneren Uls Schwabe sine fortolkninger af menneskelivet.
Tæpperne skabes som grund materiale af avis, med sammensatte vævninger i mange forskellige materialer. Resultatet af den omstændelige og langsommelige arbejdsproces er stærke udtryk med æstetisk, forfinet perfektion.
Uls Schwabe er uddannet Tekstil Designer, og blandformens fysiske og sanselige potentiale formår at viderebringe det, hun har på hjerte. I værkerne spejles den eksistentialisme, spændingsfeltet mellem liv og død, hun som kunstner er så optaget af.
Værkerne er smukke, men ikke letkøbte, for rejsen gennem strukturerne er lige så kompliceret som menneskers rejse gennem livet. Og for beskueren er der mange fortolkninger at hente i masker, ornamentik og symboler, der springer ud af de fine forarbejdet kunstværker.
|
| 2006-07-07 kl. 14:30:00 - 2006-07-07 - Jonas Hellerstedt og Stefan Nyholm - Jonas Hellerstedt, bl.a. kendt fra gruppen ”Dyr i Drift” optræder her sammen med sin bror Stefan Nyholm, begge guitar og vokal. De synger både sammen og hver for sig, og repertoiret består bl.a. folk, pop og rock med sange af Kim Larsen, Søren Kragh Jacobsen, Allan Olsen og Peter Sommer – og mange andre! Også Jonas’ egne voksen- og børnesange er på programmet, og Stefan har sin helt egen afdeling med lækre, swingende bluesnumre. |
| 2006-08-04 kl. 14:30:00 - 2006-08-04 - Baba Blue & The Tone Bones - Baba Blue, vokal og guitar, Ole Dorf, bas og Per Vincent, tromme og hi-hat har ved denne koncert også mundharpespilleren Henrik Vester med, og sammen leverer de en intim cocktail fra Baba Blue’s enorme musikalske bagkatalog med bl.a. Robert Johnson, Ry Cooder og Taj Mahal på repertoiret. Det er ikke mindst den tætte musikalske kontakt, der kendetegner bandet, og det er bare blues, når det er bedst! |
| 2006-06-29 kl. 15:00:00 - 2006-08-31 - Beth Lehner - Denne tematiserede udstilling kunne hedde ”At håndtere det banale – hvorfor kan jeg ikke bare…."
Den handler om at bruge maleriet som værktøj for personlig udvikling - med respekt for det banale, det absurde og det svære. Nogle af billederne er drejet, så de giver ny mening. Nogle vil være ledsaget af tekst, der beskriver processen.
Fernisering kl. 15:00
|
| 2006-09-01 kl. 14:30:00 - 2006-09-01 - ÅBEN SCENE - Har du lyst til at gi’ et par numre eller tre? Cafeen er bedst egnet til akustisk musik, men der er også et godt musikanlæg med mikrofoner til rådighed. Der lægges ikke vægt på nogen bestemt genre, så har du noget på hjerte og lyst til at komme og bidrage til en hyggelig eftermiddag, hører vi meget gerne fra dig! Sidste frist for tilmelding er 4. august. |
| 2006-08-31 kl. 15:00:00 - 2006-09-27 - Karen Margrethe Banke - ”Jeg maler, fordi det er spændende, sjovt og opløftende at sætte farver på lærredet.
Jeg bliver ofte inspireret af en oplevelse i hverdagen – eller et stykke musik – som kan sætte mig i en stemning til at lave store vilde penselstrøg eller små fine streger. Og så dukker der måske spøjse og glade eller underfundige emner op på lærredet.”
|
| 2006-10-06 kl. 14:30:00 - 2006-10-06 - Henrik Nybo - Et dejligt genhør med denne meget alsidige sanger og guitarist. Den varme og tætte atmosfære kendetegner Henrik Nybo’s koncerter med luftig ragtime, melodiøs folk, glad swing og svedig blues i højsædet - fra gamle standards til nutidige evergreens. |
| 2006-09-28 kl. 15:30:00 - 2006-10-25 - Freja Strarup Kabbel og Liv Blazejewicz - Vi er begge inspireret af musik, bl.a. bandet ”Tool” og af eventyr, fantasi og jugendstilen. Vi gengiver mennesker, kroppe og ansigter og bruger naturelementer i vores kunst. Til dels tidløst, hverken fortidigt, nutidigt eller fremtidigt.
Udstillingen viser tegninger samt olie- og akrylmaleri.
Fernisering torsdag den 28.9. kl. 15.30
|
| 2006-11-03 kl. 14:30:00 - 2006-11-03 - Kirkesøstrene - En meget populær trio med klarinettisten Bente Stenger samt organisterne Joanna Ashworth og Hanne Bruus Storm De er samtidig også dygtige sangere, og netop det at synge på dansk er en folkelig tradition, som ”Kirkesøstrene” sætter meget højt. Det er livets mange facetter, sangene handler om, kærligheden til naturen og årstiderne, til landet og dets mennesker, til hverdagens finurligheder og det åndelige liv. Kærligheden til den elskede.
Sangene hentes fortrinsvis i den danske sangskat og præsenteres både a capella og med akkompagnement af klaver og klarinet. Programmet krydres med instrumentale indslag og anekdoter – alt sammen serveret med et glimt i øjet, og ”Kirkesøstrene” lægger også op til fællessang.
Der er fri entré til koncerten.
|
| 2006-10-29 kl. 15:00:00 - 2006-11-29 - Marcella Rasmussen - Jeg maler erindringer og stemninger fra mig selv – fra mennesker, jeg har mødt og fra steder, jeg har været. Maler udsigter og indsigter, men også parafraser samt modelfortolkninger.
Fernisering torsdag den 26. oktober kl. 15.00 |
| 2006-12-01 kl. 14:30:00 - 2006-12-01 - ”Softy Crunch” - Spændende lokalt og nystartet band, som spiller iørefaldende numre inden for pop-jazz-funk genren. På repertoiret finder man således sange af Lisa Ekdahl, Stevie Wonder, Lisa Nilsson, Teitur, Norah Jones m.fl. Numrene fremføres til dels i originalversioner og dels i egne arrangementer af
bandets sangerinde Line Groth. Det øvrige band består af Hanne Jørgensen på piano, Mikael Groth på guitar, Peter Christiansen på slagtøj og den evigt funky Anne Groth på bas. Og det swinger!
|
| 2006-11-30 kl. 15:00:00 - 2007-01-10 - "Koner maler ikoner" - ”Koner maler ikoner” 5 kvinder fra Svendborg mødes og maler smukke ikoner efter gamle teknikker. Nogle maler meget traditionelt og andre med et mere personligt præg. Fernisering torsdag den 30. november kl. 15.00 |
| 2007-04-13 kl. 14:30:00 - 2007-04-13 - SVØBSK - forrygende forførende folkemusik! - Svøbsk er en ung, sprudlende og charmerende duo, som spiller traditionel og kontemporær folkemusik, fortrinsvis dansk, men de er også inspireret og påvirket af musik fra andre kroge af verden.
Jørgen Dickmeiss, violin, guitar og Maren Halberg, harmonika er to musikere, som har meget på hjerte. De spiller med dybde og originalitet i tæt og personligt samspil. Repertoiret består ikke mindst af egne kompositioner samt gamle skæmte- og skillingsviser i nye fortolkninger, og deres meget anmelderroste debut-cd ”Sig mig” vil kunne købes efter koncerten.
Både Jørgen og Maren er uddannet fra Folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense, og de har spillet koncerter i Grønland, Island, Finland, Polen, Tyskland og rundt om i hele Danmark.
www.svobsk.dk
|
| 2007-04-13 kl. 14:30:00 - 2007-04-13 - SVØBSK - SVØBSK - forrygende forførende folkemusik! - Svøbsk er en ung, sprudlende og charmerende duo, som spiller traditionel og kontemporær folkemusik, fortrinsvis dansk, men de er også inspireret og påvirket af musik fra andre kroge af verden. Jørgen Dickmeiss, violin, guitar og Maren Halberg, harmonika er to musikere, som har meget på hjerte. De spiller med dybde og originalitet i tæt og personligt samspil. Repertoiret består ikke mindst af egne kompositioner samt gamle skæmte- og skillingsviser i nye fortolkninger, og deres meget anmelderroste debut-cd ”Sig mig” vil kunne købes efter koncerten. Både Jørgen og Maren er uddannet fra Folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense, og de har spillet koncerter i Grønland, Island, Finland, Polen, Tyskland og rundt om i hele Danmark. www.svobsk.dk |
| 2007-03-29 kl. 15:00:00 - 2007-04-25 - Eva Nielsen udstiller - Temaerne i mine billeder er meget forskellige. Mine motiver er individuelle og giver både natur-realistiske og lettere abstrakte billeder
Jeg er autodidakt og arbejder med stor interesse med farveharmoni som en helhed i billedet.
Fernisering torsdag den 29.3. kl. 15.00
|
| 2007-05-11 kl. 14:30:00 - 2007-05-11 - Blues på A'Roma - Klaus Baba og Stefan Nyholm i ny og spændende konstellation med fortolkninger af Bob Dylan, Jimi Hendrix, Muddy Waters, John Lee Hooker og mange flere fra en uudtømmelig verden af god bluesmusik.
|
| 2007-04-26 kl. 14:30:00 - 2007-05-30 - Solveig Wainø udstiller - På en rejse til Spanien blev jeg så betaget af en malers farveglæde og hele Andalusiens stemning, at jeg kom hjem og var sikker på, at jeg måtte prøve at male med de intense farver, jeg gør her.
I mine billeder skal der være sol, varme, blomster og glæde ved livet.
Fernisering torsdag den 26.4. kl.15.00 |
| 2007-06-01 kl. 14:30:00 - 2007-06-01 - Åben Scene - Café A'Roma inviterer endnu en gang til et hyggeligt Åben Scene arrangement. Denne eftermiddag er med bl.a. Jonas Hellerstedt fra gruppen "Dyr i Drift", og Jonas synger både nogle af sine egne sange samt fra gruppens populære repertoire af børnesange. Lars Griffelglad læser op fra sin samling af fredsdigte, og Dorthe Mørch synger nordiske og irske viser - og lidt mer'. Som altid gratis entré. |
| 2007-06-08 kl. 15:00:00 - 2007-06-08 - Ekstra cafékoncert! - Signe Arnfeldt Bastiansen er bare 18 år og netop kommet ind på Folkemusiklinien på Konservatoriet i Odense - og som den første studerende med harpe som hovedinstrument. Hun giver en times koncert med især keltisk og nordisk musik, men der er også spændende afstikkere til både Japan og Sydamerika! Signe vil også fortælle lidt om harpen og musikken. |
| 2007-05-31 kl. 15:00:00 - 2007-06-27 - Leni Larsen udstiller - Ordet skaberglæde kendes af de fleste. For mig har det ord fået en endnu større betydning med mine billeder, da det er egne og indre indtryk, der kommer til udtryk.
Fernisering torsdag den 31.5. kl. 15.00 |
| 2007-07-06 kl. 14:30:00 - 2007-07-06 - GROTH TRIO - Nyt lokalt band i byen! Det nyetablerede familieensemble Groth Trio, som tidligere har optrådt med bandet Softy Crunch, præsenterer her et alsidigt repertoire af iørefaldende, swingende og bløde jazz- og popnumre, hvor der både vil være gamle kendinge og nye spændende sange af bl.a. Lisa Ekdahl, Stevie Wonder, Teitur, Lisa Nilsson, Norah Jones m.fl. Fælles for de udvalgte numre er den gode melodi og historie. Bandet består af Line Groth, vokal/piano, Mikael Groth, guitar og Anne Groth, bas |
| 2007-06-28 kl. 15:00:00 - 2007-08-29 - Dorte Eisen udstiller - "Jeg har tegnet og malet, siden jeg var ganske lille, og jeg har altid elsket de klare farver. Jeg holder meget af at gå ind i fantasiverdenen og bliver meget fascineret af nyheder - såvel de positive som de negative".
I Dorthe Eisens motiver findes tudser, engle og heste. Fernisering torsdag den 28. juni kl 14.30 |
| 2007-09-07 kl. 14:30:00 - 2007-09-07 - Henrik Nybo - Sangeren og guitaristen Henrik Nybo gæster denne måned Café A’Roma. Han har tourneret over det meste af Danmark, og foruden et stort og alsidigt repertoire er det også i høj grad den varme og tætte atmosfære, som kendetegner hans koncerter. Det er luftig ragtime, melodiøs folk, glad swing og svedig blues - fra gamle standards til nutidige evergreens. Kom og swing med! |
| 2007-08-30 kl. 15:00:00 - 2007-09-26 - Anette Lind udstiller - "Gennem de sidste 35 år har jeg malet billeder og eksperimenteret med mange nye udtryksformer.
Siden 1986 har jeg arbejdet med mit eget håndlavede papir, et materiale som giver inspiration og en følelse af konstant udvikling".
Fernisering torsdag d. 30. august kl. 15.00
|
| 2007-10-05 kl. 14:30:00 - 2007-10-05 - Lars Kirkegaard & Lars Lavendt - Som harmonika- og guitarspiller har disse to eminente musikere sammen og hver for sig dyrket en mangfoldighed af musikalske stilarter. Her som duo i flot sammenspil, hvor repertoiret ofte består af bl.a. jazz og swing - men de kan såmænd finde på hvad som helst! |
| 2007-09-26 kl. 15:00:00 - 2007-10-27 - Michael Sibbesen 26.9. – 27.10 - Når jeg begynder på et billede ved jeg aldrig, hvad der kommer ud af det.
Jeg blander mange malemåder. Jeg bruger fugemasse og guldstøv og det giver billederne et udtryk, som er mit.
Jeg går mine egne veje – også i kunsten.
Fernisering torsdag den 26. september kl. 15.00 |
| 2007-11-02 kl. 15:00:00 - 2007-11-02 - BridiTrio & Balslev - En spændende og anderledes cafékoncert med en konstellation af tre sangere fra Kantoriet ved Vor Frue Kirke i Svendborg samt kirkens organist, der ved denne lejlighed akkompagnerer på klaver. De præsenterer et alsidigt nordisk/irsk program af både verdslige og sakrale sange, bl.a. i smuk a cappella tre-stemmighed, og der akkompagneres også på klaver, violin og irsk tromme.
Britta Birkholm, sopran, Ditte Hassing, mezzosopran og violin, Rikke Birkeholm, alt og Povl Chr. Balslev, klaver og tromme.
|
| 2007-10-25 kl. 14:30:00 - 2007-11-28 - Anne Frausing 25.10 – 28.11. - ”Elegant skrammelkunst”
Med sin interesse for skrammelkunst har Anne Frausing kreeret en række poetiske billeder på lærred. Lyse og glade akrylfarver spiller sammen med gamle slibeskiver, sten og andre dingenoter. Blomster og fuglemotiver. Fernisering torsdag 25. oktober kl. 14.30.
|
| 2007-12-07 kl. 14:30:00 - 2007-12-07 - Chili con Carne - Intense og medrivende sydamerikanske rytmer med denne charmerende trio, som består af Martha Andrade fra Columbia, Romie Romero fra Chile og Rocio Castro fra Mexico. Med akustiske guitarer, rytmeinstrumenter og varme stemmer fører de os til sydlige himmelstrøg med en række følsomme og romantiske sange og ballader - og ikke mindst dem, som handler om den forsmåede kærlighed!
|
| 2008-01-04 kl. 14:30:00 - 2008-01-04 - Trio SOL - Glæd dig til en eftermiddag i selskab med Søster Sanne, Lystige Lis og Ole Dorf, hvor det vil emme af hygge og nostalgi fra første strofe!
Repertoiret spænder vidt med sange og viser af bl.a. Jeppe Aakjær, P.H., Evert Taube, John Mogensen, Caroline Henderson og ikke mindst evergreens som Du gamle Måne, Så længe jeg lever, To lys på et bord og mange, mange flere. Kom og syng med!
|
| 2007-11-29 kl. 14:30:00 - 2008-01-30 - Brita Kokholm 29.11. – 30.1.08 - ”Moderne religiøse ikoner”
”Først fik jeg træpladerne skåret og malet. Derpå fandt jeg kobber fra gamle kirketage og almindelig kobber og messing, som jeg bearbejdede. På et lerkursus fremstillede jeg bl.a. engle og kors.
Fernisering torsdag den 29. november kl. 14.30 |
| 2007-11-29 kl. 14:30:00 - 2008-01-30 - David Moodie 29.11 – 30.1.08 kl. 14.30 - ”Lys i en mørk tid”
David Moodie viser lysestager i irret kobber i velkendte designs og selvfølgelig nogle nyheder.
|
| 2008-02-01 kl. 14:30:00 - 2008-02-01 - K B JAY & The Tone Bones - Dette eminente bluesband serverer en intim cocktail fra K B JAY’s enorme musikalske bagkatalog med bl.a. Robert Johnson, Ry Cooder og Taj Mahal på programmet. Bandet med det tætte musikalske sammenspil og den utrolige feeling – det er bare blues, når det er bedst!
K B JAY, vokal og guitar, Henrik ”Lazy” Vester, mundharpe, Ole Dorf, bas samt gæstemusiker Peter Steff på tromme og hi-hat.
|
| 2008-03-07 kl. 14:30:00 - 2008-03-07 - FAUK - Fauk er en af de nye og spændende konstellationer på den danske folkemusikscene med afsæt i Folke-musiklinien ved Konservatoriet i Odense. Her går Jonas Kongsted Frederiksen, violin og Nikolaj Wamberg, kontrabas, og sammen med Kristian Luis, guitar, spillede de med stor succes til Café A’Roma’s fødselsdagsfest i 2007.
På repertoiret er dansk folkemusik og egne kompositioner. Frisk og frækt med iørefaldende melodier og vægt på swing og glæde - og swinger, dét gør det!
|
| 2008-02-28 kl. 15:00:00 - 2008-03-26 - Henrik Møhr Johnsen "Jazz" - Henrik Møhr Johnsen begyndte at interessere sig for jazzmusik, da han var 14 år. Under en jazzkoncert i 1968 hørte han Colemann Hawkins spille i Korsør Jazzklub. Henrik sad og tegnede ham og gik op og fik hans autograf på tegningen. Denne oplevelse, Henriks store interesse for jazzmusikken og historien om jazzmusikerne førte til, at Henrik Møhr Johnsen for små tre år siden begyndte male jazzmusikere. Det er blevet til 30 portrætter, hvoraf nogle udstilles på Café A´Roma: Finn Ziegler, Coleman Hawkins, Sonny Rollins, Jan Kaspersen og andre. Samtidig udstilles fem træsnit fra Eventyret om Skyggen, som blev lavet i anledning af H. C. Andersens 200-års fødselsdag. Henrik Møhr Johnsen er grafiker og maler, uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 1990. ”I min grafik har jeg ladet mig inspirere af Palle Nielsen, Axel Jørgensen og Jane Muus”. Der er fernisering på udstillingen d. 28. februar kl. 15.
|
| 2008-04-04 kl. 14:30:00 - 2008-04-04 - BLUE CHOCOLATE - BLUE CHOCOLATE er en lille trekantet trio bestående af Carl Mangor, violin, Morten Valbjørn Knudsen, klaver og Kaj Weber, bas.
”Det vi spiller smager mest af jazz, muligvis ér det jazz. Jazz der smager af chokolade, let bitter med knas, chokolade-blå og caféagtig - lifligt, heroisk og live!”
|
| 2008-03-27 kl. 15:00:00 - 2008-04-23 - Lun grafik og pastelskitser - Bent Nielsen fra Ollerup viser sine karakteristiske billeder, der ofte tager udgangspunkt i små pudsige situationer fra hverdagen, som fastholdes i små huskeskitser. Figurerne kan være delvis abstrakte og meget forenklede. Han henter inspiration i oldtiden.
Fernisering torsdag d. 27. marts kl. 15.
|
| 2008-04-24 kl. 15:00:00 - 2008-05-28 - Helle Schauman – brugsting og skulpturer i pil og - Pileflet er fascinerende og indeholder uanede muligheder for udfoldelse.
Helle Schaumann startede med traditionel pileflet og udformning af brugsting.
I dag arbejder hun fortsat med traditionel pileflet, men fantasien boltrer sig samtidig med. Resultatet er utraditionelle former, teknikker og materialer, som bliver til forskellige smukke skulpturer.
Helle Schaumann leger med former og lader sig inspirere af natur, forskellige materialers mangfoldighed og inspiration fra andre kunstnere. Der er værksted på hjemmeadresse i Ulbølle, hvor hun også afholder kurser i pileflet.
"Mine ting behøves ikke at kunne bruges. Det er lige så fint, hvis de skaber forundring eller får beskueren til at trække på smilebåndet", siger Helle Schaumann.
Sammen med Helle Schaumann udstiller Ruth Isager en række meget interessante mexicansk-inspirerede masker og figurer i rakubrændt ler. Ruth Isager virkede i mange år som lærer ved Østre Skole, bl.a som formningslærer.
Udstillingen kan ses til 28. maj.
|
| 2008-05-30 kl. 14:30:00 - 2008-05-30 - Svendborg Songwriter Festival - Songwriters Corner er en sangskriverforening med hjemsted i Svendborg. Netop 2008 markerer Sangens År på landsbasis, og denne eftermiddag sætter Lasse Matthiesen, Anna Bentholm og Mads Heinesen, alle med godt skub i karrieren, hinanden stævne på Café A’Roma i et spændende og alsidigt lydunivers.
Det er sange med nære tekster, ord med substans serveret af tre meget talentfulde kunstnere.
|
| 2008-06-06 kl. 14:30:00 - 2008-06-06 - Bi Veje - ”Vi spiller levende musik fra alle steder, lige fra folk-rock til almindelig folkemusik, ballader, sange og viser, nye som gamle. Musikken kommer rundt på alle BI VEJE, som har en rar og herlig stemning - musik som vi kan li’!”
Jørgen Klausen, violin, mandolin, vokal, Helge Østergård, guitar, bas, vokal og Erling Sevald, harmonika, guitar, vaskebræt, vokal.
|
| 2008-07-04 kl. 14:30:00 - 2008-07-04 - Åben Scene - Klavs Egelund fra Svendborg Herrekor gi’r nogle numre på sav og sikkert også en sang eller to, og med sig har han Janet Vahl på harmonika. Dernæst kommer en af byens garvede musikere Ole Dorf, guitar, på scenen og synger sange af bl.a. John Hiatt, Tom Waits og Sebastian. Sidste indslag bliver med ”Over Vandet”, bestående af Ninna og Torild Aasen på violin og harmonika. Den sydfynske duo spiller nordisk og ikke mindst norsk folkemusik. |
| 2008-09-05 kl. 15:00:00 - 2008-09-05 - BASCO - ”Melodier på spil”
Fire unge, dynamiske musikere spiller tempofyldt, farverig musik i et swingende sammenspil og sætter en ære i at fremføre en god melodi. Musikken er hovedsagelig nykomponeret og tager sit udgangs-punkt i de Nordatlantiske musiktraditioner, især fra Skandinavien, Storbritannien, USA og Canada.
Der er lagt op til en både sjov og stemningsfuld koncert.
Hal Parfit Murray: violin, mandolin og vokal
Andreas Tophøj: violin og vokal
Sigurd Hockings: guitar, banjo og vokal
Anders Ringgaard: harmonika, trækbasun og vokal
|
| 2008-10-03 kl. 15:00:00 - 2008-10-03 - Legerne - En spændende og usædvanlig cafékoncert med den fynske gruppe Legerne. De har taget navn efter middelalderens omvandrende musikere og er en gruppe på fire medlemmer, som har fundet sammen i interesse for og kærlighed til middelalderens tonesprog. Et tonesprog som på en gang lyder groft og uendelig forfinet i nutidens ører. Der er arabiske klange og klange som leder fantasien lige ind på det burleske marked med alt det liv som udfolder sig der.
De fire musikere er Anne Marie Høst, som med sin harpe spænder vidt rent repertoiremæssigt. Snart er det den lille middelalderharpe, som med sin sprøde klang lægger sig omkring de øvrige instrumenter. Snart er det den større harpe som gør sig gældende, når det drejer sig om den unge renæssances dansetoner.
Johannes Thuesen er en dejlig sækkepibeblæser, enten han betjener sig af sin lille svenske sækkepibe eller af sin store spanske pibe. På blokfløjte er Johannes Thuesen ensembles stabile medlem, og endelig gør han fyldest på fidlen (forløber for violinen) med dejlige understemmer.
Poul Skårup er fidelspilleren. En rigtig leger på sit instrument enten det gælder det intime spil eller den løsslupne dansemusik. Han spiller også på strygeharpe, et instrument man sjældent hører, men det var i middelalderen det måske almindeligste instrument i Norden.
Gertrud Weensgård spiller drejelire, middelalderens universalinstrument, derudover enhåndsfløjte og tromme, middelalderens en-mands(kvinde)orkester. Ensemblet spiller også andre instrumenter end de her nævnte.
|
| 2008-09-25 kl. 15:00:00 - 2008-10-29 - Helle Larsen udstiller - Helle Larsen er autodidakt kunstner og fotograf. Om udstillingen og sin kunst-art siger Helle: "Jeg arbejder med vand og blander forskellige ting i. Vand er meget smukt, når man lige når at fange dråberne, og samtidig er der ikke to fotos, som bliver ens." |
| 2008-11-07 kl. 15:00:00 - 2008-11-07 - Lindeløv - Lindeløv er en folkemusikalsk duo bestående af to studerende fra Det fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie. Det er Pia Nygaard, violin, og Louise Bisgaard Vase, sang og klaver. ”Vi fortolker viser og sange af vores yndlingsdigtere og komponister. Vi spiller en hybrid af nordisk, østeuropæisk og fransk/canadisk musik samt vores egne numre. I teksterne og musikken er der både dybde, frækhed og melankoli, og vores udgangspunkt for at spille sammen er en stor lyst til at lege og skabe gammelt om til nyt”. Navnet Lindeløv kommer fra den gamle, nordiske folkevisetradition, hvor lindetræet tit optræder som en poetisk rekvisit bag historiernes ofte blodige og dramatiske forløb. Netop det at fortælle historier gennem melodier og sange er Lindeløvs vigtigste ærinde. |
| 2008-10-30 kl. 15:00:00 - 2008-11-25 - Susanne Aagard udstillier - Susanne AAgaard er optaget af at male og er uddannet som muselmaler på Royal Copenhagen. På udstillingen viser hun nogle af sine billeder i akryl, akvarel og decoupage. |
| 2008-12-05 kl. 14:30:00 - 2008-12-05 - Sons of Mr. Dall - Anders Dall har før med stor succes spillet på cafeen, og denne gang ta’r han sin bror Rasmus med. Brødrene er opvokset i Westend af bluesbyen Humble på det sydlige Langeland. Det er hernede sirenerne synger, mundharpen hvæser og legender strejfer. De to knægte fandt John Hurt ”pickin’ on the porch” ikke langt fra Langelandsbanens endestation, støvede Woody Guthrie op, - lærte et par tricks og drønede videre ud af Highway 61.
Inspirationen vil være den amerikanske roots musik, som har præget de to drenges musikalske opvækst. Anders har fortrinsvis spillet solo mens Rasmus er forsanger i bandet One-eyed Mule, der i foråret udgav deres andet album.
|
| 2009-01-09 kl. 14:30:00 - 2009-01-09 - Henrik Nybo - Endnu engang kan du glæde dig til at høre sangeren og guitaristen Henrik Nybo. Foruden et stort og alsidigt repertoire er det også altid den varme og tætte atmosfære, som kendetegner hans koncerter. Det er luftig ragtime, melodiøs folk, glad swing og svedig blues - fra gamle standards til nutidige evergreens. Kom og swing med! |
| 2008-11-27 kl. 15:00:00 - 2009-01-28 - Det skal handle om engle - December og januar i Café A´Roma står på ro, nærvær og hygge. Derfor er tanken, at udstillingen i denne periode skal have temaet ”Engle”. Så vi opfordrer tidligere udstillere samt andre kunstnere og kunsthåndværkere til at byde ind med egne, originale værker.
Vi forestiller os, at udstillingen skal bestå af engle i akryl-, akvarel- eller andet maleri. Engle til at pryde vægge og vinduer. Engle i rummet. Englekort….
Du kan kontakte Café A´Roma på telefon 28512894, hvis du vil være med til at lave en spændende udstilling. Fortrinsvis mindre værker. Deadline 3. november
|
| 2009-02-06 kl. 14:30:00 - 2009-02-06 - Chili con Carne - Et dejligt genhør med den populære sydamerikanske trio Chili con Carne med Martha Andrade, Romie Romero og Rocio Castro. De tager os med til varmere himmelstrøg, og det er de følsomme og romantiske sange/ballader, der er på repertoiret - og ikke at forglemme de romantiske viser om den store, forsmåede kærlighed…
|
| 2009-03-06 kl. 14:30:00 - 2009-03-06 - Trio Sol - Glæd dig til en eftermiddagskoncert i godt selskab med Søster Sanne, Lystige Lis og Ole Dorf, hvor det vil emme af hygge og nostalgi fra første strofe! Den populære trio har et meget bredt repertoire af viser og sange og har et stort stampublikum. Med nedenstående lille vers inviterer Trio Sol alle til at komme og bidrage til en hyggelig eftermiddag og få genopfrisket mange af de gode melodier og tekster:
”Søster Sanne, Ole Dorf og Lystige Lis
synger sange fra ind- og udland,
en del af dem ved vi, du kan
så vi håber du kommer og synger
med os så loftet det gynger”!
|
| 2009-04-03 kl. 14:30:00 - 2009-04-03 - Gypsy Tripsy - Jørgen Dickmeiss og Kirill Gedde vil tage publikum med på en skøn musikalsk rejse fra øst til vest med bl.a. kamelkaravanen fra Kaukasusbjergene i øst, videre gennem Tyrkiet, sejle op ad Volgafloden med Stenka Rasin og Ivan Rebroff og videre i husbåd ned ad de franske floder med Django Reinhart som inspirerende ledsager. |
| 2009-05-15 kl. 14:30:00 - 2009-05-15 - KB JAY - Soulsanger af hjertet! Har i mange år turneret land og rige rundt med sine fortolkninger af blues-klassikere af bl.a. Robert Johnson, Leadbelly, Willie Dixon, Pink Anderson, Mississippi John Hurt. Men KB JAY har også selv skrevet nogle fortræffelige numre, og han gi’r også numre fra sin anmelderroste cd fra 2008 ”Hometown Blues". |
| 2009-04-30 kl. 14:30:00 - 2009-05-27 - Henrik og Jan - Henrik og Jan
Henrik Knudsen og Jan Albjerg Hansen fra Støttecentret, Kærvej 1o i Vester Skerninge er maj måneds udstillere på Café A´Roma i Tinghusgade.
Henrik Knudsen er autodidakt kunstner, som har skabt helt sin egen stil. Han skriver og tegner tal i forskellige vinkler, bredder, farver og størrelser. Henriks interesse for tal begyndte med, at han skrev talrækker af fra telefonbøgerne og senere kom der farver på.
I sin hverdag arbejder Henrik på Grønnemosegården, hvor han går til hånde med urtehaven.
Jan Albjerg Hansen er også autodidakt kunstner, som er meget fascineret af køer og prøver at leve sig ind i deres verden.
Jan arbejder på aktivværkstederne på Midtfyn, hvor han er på Kunstværkstedet. Her arbejder han med filt, glasslumbing og maleri. Jan har stor interesse for tegnefilm, Walt Disney, og for kongefamilien.
Der holdes fernisering på Henrik og Jans udstilling torsdag den 30. april om eftermiddagen.
|
| 2009-06-12 kl. 14:30:00 - 2009-06-12 - Face Lifters - Face Lifters er en lokal duo med hang til ørehængere, gode melodier med sange fra flere årtier, tilsammen en summende buket af oldies & goodies. Bag Face Lifters gemmer sig Ole Dorf, akustisk guitar, vokal og Troels Bernheim, vokal. Ole Dorf er en af Svendborgs mest erfarne og kompetente musikere. Han spiller også motown, funk, rock i et utal af sammenhænge, og er som bl.a. bassist en del af en suveræn rytmesektion i fremragende bands som The SoulDios of Love og Jet-Z.
Troels Bernheim er også kendt som klassisk operasanger i lokalområdet til familiefester, receptioner etc., men går i Face Lifters mere i retning af sine teenage-år, hvor han nostalgisk synger sine yndlingssange fra ungdommens hjerte og smerte, så man risikerer at knibe en tåre! Face Lifters har puslet med egne fortolkninger af hits ’n' greens med navne som Genesis, Beatles, Simon & Garfunkel, Coldplay, Billy Joel, Madonna, Fleetwood Mac, Elvis og mange flere.
Duoen serverer en velklingende pop-rock cocktail med charme og glimt i øjet, lidt for øregangene og ikke mindst for smilerynkerne!
|
| 2009-06-25 kl. 15:00:00 - 2009-08-26 - Sanni Schmidt: "Farver er liv og liv er farver" - Mine billeder har et godt specielt udtryk, fordi jeg arbejder på håndlavet papir, som gir en flot og anderledes struktur. Når jeg overfladebehandler billedfladen,0 bruger jeg oliefarver, kridt og forskellige lakker.
Abstraktionen i mine billeder har ofte en dobbeltbetydning, som giver beskueren en udfordrende oplevelse.
|
| 2009-09-04 kl. 14:30:00 - 2009-09-04 - Marek & Dorf - De to musikere mødte hinanden hos Den Syngende Kok over et par Kim Larsen sange, og herfra fandt de sammen om fælles fryd over countrymusikken!
Marek Krzywon og Ole Dorf spiller hhv. guitar og bas i denne livsglade "duko", hvor der bydes på masser af både country og western i den landlige musikalske legestue med sange af bl.a. Willie Nelson, Johnny Cash, Bob Dylan, John Hiatt og mange flere!
|
| 2009-10-02 kl. 14:30:00 - 2009-10-02 - Blue Chocolate - BLUE CHOCOLATE er en hyggelig trekantet trio bestående af lokale musikere med Carl Mangor, violin, Morten Valbjørn Knudsen, klaver og KajWeber, bas.
Carl Mangor og Kaj Weber har i flere år spillet sammen i Immergrün, og i 2007 kom Morten Valbjørn Knudsen til på klaver. Trioens materiale er fortrinsvis hentet fra jazzens standard-repertoire fra 30'erne og 40'erne med numre af f.eks. Duke Ellington, Victor Young, Django Reinhardt og Charlie Parker.
Trioen spiller en slags jazz der angiveligt smager af chokolade, let bitter, blå og uden nødder.
Liflig, lun og med en luftig aroma! Gæstemusiker: Peter Steff, perc.
|
| 2009-09-24 kl. 15:00:00 - 2009-10-28 - Et lille grafisk hold med store armbevægelser - Mød det grafiske hold fra Sydfyns Kunstskole, ved ferniseringen den 24. september på Café Aroma.
Et lille hold bestående af 5 glade grafik entusiaster viser billeder frem på Café Aroma. De er vidt forskellige, deres udtryk og armbevægelser fægter forskellige veje og peger i forskellige retninger, men de vil og ender alligevel det samme sted med deres billeder, nemlig at skabe nyt liv og dynamik på papiret. At skabe et billede der er harmoni og liv i.
Grafisk værksted på Sydfyns Kunstskole er et slags fælles atelier med hjælp til det praktiske fra skolens grafiske værkstedsassistent Julie Bové. Folk kan komme og gå som de vil hver onsdag.
På værkstedet er der et bredt udvalg af teknikker. På udstillingen vil der hovedsageligt blive vist collografi som er radering i skiltekarton. Der vil også være radering i plexa og zink.
Kom og få et par hyggelige timer i fællesskab med det grafiske hold den 24. september kl. 15.00 på Café A’roma Tinghusgade.
|
| 2009-11-06 kl. 14:30:00 - 2009-11-06 - BI VEJE - Bi Veje er en godt sammentømret trio med Jørgen Klausen, violin, mandolin, Helge Østergaard, guitar, bas samt Erling Sevald, harmonika, guitar og vaskebræt.
De tre herrer har ikke mindst smurt stemmebåndene, og programmet byder på både nye og gamle ballader/(folke)viser blandet med instrumentalnumre, folkrock/folkemusik fra flere lande, og trioen spiller også egne kompositioner.
”Vi spiller levende musik fra alle steder. Musikken kommer rundt på alle BI VEJE, som har en rar og herlig stemning – musik som vi kan li’!”
|
| 2009-12-04 kl. 14:30:00 - 2009-12-04 - Surdej og fast brændsel - Hyggelig sydfynsk duo bestående af Inge Marie Ladefoged og Rene van der Pals. Navnet ”Surdej og Fast Brændsel” stammer helt tilbage fra 70’erne, hvor Inge Marie var medlem af en folkemusik- og visegruppe, som var med til at bevare og forny folkemusikken og visesangen i Himmerland. Nu optræder Inge Marie sammen med sin mand, guitaristen og sangeren Rene van der Pals, som er af hollandsk afstamning men født og opvokset i Indonesien. Han flyttede til Danmark for mere end 30 år siden og lever stadig som professionel musiker.
Koncerten på Café A’Roma vil foruden folkeviser fra Himmerland og nogle af Inge Marie’s egne smukke viser, bestå af traditionel og ny dansk spillemandsmusik, countrymusik, fransk-canadisk og indonesisk folkemusik.
|
| 2010-01-08 kl. 14:30:00 - 2010-01-08 - Melanic - Agnar Ellebye, vokal, guitar, og Brian Quist, keyboard , startede i 1993 som en duo, udvidedes i nogle år til en kvartet, men er nu igen ’back to the roots’. Duoen spiller udelukkende egne sange, som spreder sig fra det intime til den pompøse lyd.
Foto på vej. |
| 2009-11-27 kl. 14:30:00 - 2010-01-26 - ”Levende Overflader” - Lokale kunstnere Tove Mouritzen og David Moodie udstiller ved Café A’Roma fra 27. november
Sammen skaber Tove Mouritzen og David Moodie nye enheder som helheder, der både er billedkunst og skulptur. De fleste værker er designet til at blive hængt ligesom et maleri på væggen, men Tove Mouritzen tager også skridtet ud på gulvet med nogle ”søjler”. Disse bliver overfladebehandlet, og har tiltrukket mobiler i selskab.
Tove Mouritzen og David Moodie samarbejder om noget de kan se er fælles i deres arbejde - nemlig en passion for ”levende overflader”. Tove Mouritzen eksperimenterer med collage og oxidering af forskellige slagmetal-overflader på papplader, der giver en indbydende, kompleks, og ofte ”overraskende og ustyrlig virkning”, som Tove udtrykker det. Selv efter at billedet er ”sluppet”, arbejder det videre. Dybden og en indbydende tiltrækning kendetegner disse overflader, der virker som født i samme univers som David Moodies svævende mobiler. Fordybelse og indre ro er nøgleordet.
David Moodie tager udgangspunkt i sin reaktion på nogle af Tove Mouritzens abstrakte kompositioner, og konstruerer eller hænger mobiler i forbindelse med dem; det kan være lysestager, der fremhæver glinsende elementer eller figurer, der giver genklang med udtrykket i billedet.
Den irrede kobbers tiltrækkende overflade er et bindeled i mange af værkerne. Moodies mobiler viser hvad gammel kobber tagplader kan med deres lyse og mørke sider bøjet i naturlig indre spænding, der alligevel giver en rolig fornemmelse.
Tove Mouritzen viser også en lille serie af Madonna-billeder, malet på forskellige overflader samt en række af mere traditionelle ikoner. Ligesom David Moodie præsentere diverse mobiler – engle, lysestager … Udstillingen har til formål at skabe en hyggelig stemning i anledning af julen og den mørke tid.
Udstillingen er planlagt til 26. januar. Men Cafeen er i processen af at flytte til Korsgade og udstillingen varer så længe Cafeen er åben i Tinghusgade – engang i det nye år.
|
| 2010-02-05 kl. 14:30:00 - 2010-02-05 - Blue Mood - Blue Mood er en duo bestående af Elisabet Karberg, blokfløjte, og Jakob Goldmann Jensen, guitar. Begge musikere er uddannet på Det fynske Musikkonservatorium og præsenterer her et smukt og spændende program af overvejende tidlig og nutidig klassisk musik krydret med tidløs folkemusik fra hele verden. De gør det med nærvær, lune og rart 'blue mood', som samtidig giver plads til fordybelse og eftertanke. |
| 2010-03-05 kl. 14:30:00 - 2010-03-05 - Åben Scene - Årets første Åben Scene er med elever fra Ollerup Efterskole Musik og Sang samt duoen Steff & Weber.
"VIGTIG PER", nydannet trio med Jonathan W. Carstensen, guitar, slagtøj, Peter Christian Jørgensen, vokal, fløjte, div. og Sander Bruggisser, sax, spiller selvskrevet lyrik og muntre viser fra de 7 verdenshave, serveret i moderne stemningsbilleder.
Det andet band er "SIMON AND THE LM EXPERIENCE" med Malthe Rostrup, piano, Larle Damsgård, bas, Simon Forchhammer , trommer. Denne trio spiller standard jazz.
Sidste indslag er med lokale ”Steff & Weber”, d.v.s. Peter Steff, trommer, og Kaj Weber, guitar - to glade, lokale trubadurer, som kigger forbi med en smuk buket af sange - fra Lyle Lovett til Van Morrison.
|
| 2010-04-06 kl. 14:30:00 - 2010-04-06 - Keld Andersen & Ole Dorf - Sangeren og guitaristen Keld Andersen og bassisten Ole Dorf træder op omkring deres fælles lidenskab: at spille levende musik for levende mennesker!
Keld Andersen er gennem årene blevet kendt i flere forskellige musiksammenhænge bl.a. "WangDangDoodle", ligesom han var frontfigur i "To Loose Blues Band", der blev dannet i begyndelsen af 80´erne.
Det var ved gendannelsen af dette band i midtfirserne, at Keld Andersen og Ole Dorf mødtes og spillede sammen indtil orkestret endeligt opløstes i 90´erne.
Denne eftermiddag er det dog ikke blues det handler om, men primært populærmusik fra perioden 1960-1980. Repertoiret består hovedsalig af rock- popklassikere fra denne tid.
I øvrigt har de to musikere for år tilbage også spillede en del duo sammen, og der er således tale om en lille "revival" !
Kom og nyd musikken, stemningen og den bedste kaffe i byen!
|
| 2010-04-09 kl. 14:30:00 - 2010-04-09 - Blues på dansk - Jan Schønemann har gendigtet kendte bluesnumre som f.ex. Dust My Broom, Sweet Home Chigago, Dazed And Confused, til dansk, men også mindre kendte numre som Rolling Man, My Heart Beat Like A Hammer og Need Your Love So Bad er kommet med i samlingen. Med fokus på at ramme en tone af ærlighed og autencitet i.f.t. de originale numre, er det blevet til blues på en anderledes og forfriskende måde, hvor musikken både taler til garvede blueselskere og dem, som gerne vil udfordres lidt.
|
| 2010-05-07 kl. 15:00:00 - 2010-05-07 - Irsk storytelling - Historiefortælleren Kaja Vildersbøll er aktivt medlem af Odense Fortællekreds og har i en årrække fortalt legender, myter og sagn, og ofte som her ledsaget af Anne Marie Høst Mortensen, keltisk harpe.
Vi skal bl.a. høre om helten Fionn Mc Cumhail, om landet bag tågerne, hvor man aldrig bliver gammel, hvor kirsebærtræerne altid blomstrer, og hvor solen aldrig går ned.
Imellem fortællingerne spiller Anne Marie Høst Mortensen og harmonikaspilleren Janet Vahl, som også har et tæt musikalsk samarbejde.
|
| 2010-06-04 kl. 14:30:00 - 2010-06-04 - Keld Andersen & Ole Dorf - Sangeren og guitaristen Keld Andersen og bassisten Ole Dorf træder op omkring deres fælles lidenskab: at spille levende musik for levende mennesker!
Keld Andersen er gennem årene blevet kendt i flere forskellige musiksammenhænge bl.a. "WangDangDoodle", ligesom han var frontfigur i "To Loose Blues Band", der blev dannet i begyndelsen af 80´erne.
Det var ved gendannelsen af dette band i midtfirserne, at Keld Andersen og Ole Dorf mødtes og spillede sammen indtil orkestret endeligt opløstes i 90´erne.
Denne eftermiddag er det dog ikke blues det handler om, men primært populærmusik fra perioden 1960-1980. Repertoiret består hovedsalig af rock- popklassikere fra denne tid.
I øvrigt har de to musikere for år tilbage også spillede en del duo sammen, og der er således tale om en lille "revival" !
|
| 2010-07-02 kl. 14:30:00 - 2010-07-02 - Chili con Carne - Juli måneds cafékoncert byder på velkendte og populære sydamerikanske rytmer serveret med masser af livsglæde af den charmerende trio bestående af Martha Andrade, Romie Romero og Rocio Castro. Med akustiske guitarer, rytmeinstrumenter og varme stemmer fører de os til sydlige himmelstrøg med en række følsomme og romantiske sange og ballader - og ikke mindst dem, som handler om den forsmåede kærlighed…. |
| 2010-08-06 kl. 13:00:00 - 2010-08-06 - Café A'Roma's 15-års fødselsdag! - Traditionen tro fejres fødselsdagen på kulturnatten under Svendborg Festdage med et flot musikprogram fra kl. 13-23 – og gratis entré :-)
Der er koncerter med Zoloft & Co. (kopirock), Summertime (jazz), Jan Schönemann & Pete Gunner (blues på dansk), Olle & Trolle (goodies), Peter Steff & Kaj Weber (sydstats swamp), Troels Bernheim (opera arier)– og aftenens hovednavne er MELANIC m. Agnar Ellebye & Brian Quist (egne komp.) og MIKKEL NORDSØ, guitar, TINE REHLING, harpe og OLE THEILL, tablas - forening af musik fra tre verdener.
MEN: når fødselsdagen slutter kl. 23 er det samtidig slut på en epoke, og cafeen flytter herefter som bekendt til Korsgade 17 (nærmere herom senere).
Så kom og vær med til at slutte med manér og lad os få en pragtfuld dag og aften!
|
| 2010-11-05 kl. 14:30:00 - 2010-11-05 - TRIAS -
Åbningskoncerten i det nye Café A’Roma står i folkemusikkens tegn med gruppen TRIAS bestående af Jonas Kongsted, violin, Christoffer Dam, violin samt Rasmus Nielsen, klaver og violin. Det er tre sprælske og meget talentfulde unge folkemusikere fra Det fynske Musikkonservatoriums Folkemusiklinie. De har kendt hinanden igennem mange år og jævnligt mødtes på diverse musiktræf i Danmark. På en tur til Kaustinen Folk Musik Festival i Finland blev der på et tidspunkt brug for et band til en lille intimkoncert for nogle sponsorer. Dette meldte de tre herrer sig til, og denne succesrige koncert blev således springbræt til dannelsen af TRIAS.
Trioen finder inspiration i mange af de gamle nedskrevne melodier. Musikken der kommer ud af det, har et spændende og mere nutidigt lydbillede, som skal give lytteren et nyt og frisk billede af den danske traditionelle musik, som her piftes op med poppede harmonier, god energi og et råt swing. Det er tradition og fornyelse.
Café A’Roma glæder sig hermed til at byde gamle som nye gæster velkomne til den første cafékoncert i de flotte nye lokaler – og der er som altid gratis entré!
|
| 2010-12-03 kl. 14:30:00 - 2010-12-03 - Sons of Mr. Dall - Anders og Rasmus Dall har før med stor succes spillet på cafeen. Brødrene er vokset op i Westend af bluesbyen Humble på det sydlige Langeland. Det er hernede sirenerne synger, mundharpen hvæser og legender strejfer. De to knægte fandt John Hurt ”pickin’ on the porch” ikke langt fra Langelandsbanens endestation, støvede Woody Guthrie op, - lærte et par tricks og drønede videre ud af Highway 61. Inspirationen vil være den amerikanske roots musik, som også har præget de to drenges musikalske opvækst. Anders har fortrinsvis spillet solo, og er i øvrigt en passioneret Bob Dylan fortolker, mens Rasmus er forsanger i det københavnske succés-band One-Eyed Mule, der i 2010 udgav deres tredje album ”Drifting to a happy place”. Koncerten her bliver således med originale/egne numre og sange fra den amerikanske sangskat. |